C. Ryan S.s biografi og valgprogram

Biografi

C. Ryan S.: Ryans tidligste minder om at være i en fandom handler om at se Pokémon og Yu-Gi-Oh! tidligt om morgenen med sin far før skole. Han kan huske at have talt om tv-serierne og spillene med de andre børn i klassen og have følt den genkendelige følelse af kammeratskab, som vi alle føler i dag. Hvis man spørger ham, vil han dog sige, at hans første rigtige møde med fandom som helhed ikke skete før flere år senere i 2008, da han begyndte at bruge onlinefora til tekstbaseret rollespil og Fanfiction.net til at læse sine første fanfics. Ryan blev frivillig hos OTW (Organisationen for Transformative Værker) under sit først år på universitetet i 2013. Af personlige årsager forlod han OTW et stykke tid, men vendte tilbage i 2015. Siden da har han fået en bachelorgrad i informationsteknologi og arbejder nu som it-sikkerhedsingeniør. Læs mere

Rachel L.s biografi og valgprogram

Biografi

Rachel L.: Rachel L. (hun/hende) har skrevet fanfiction i mere end et årti. Hun har en række kasketter på i OTW (Organisationen for Transformative Værker) både som leder og menig medlem af Organisering af Tag og medlem af komitéen for Retningslinjer & Misbrug. Væk fra internettet er hun kandidatstuderende, D&D-spiller og metaforisk kasketsamler. Læs mere

Tish S.s biografi og valgprogram

Bio

Tish S. begyndte at læse fanfiction i de sene 90’ere, hvor mange forfattere havde deres egne hjemmesider eller udgav deres værker gennem nyhedsgrupper for specifikke fandoms, hvilket gjorde det sværere at finde nye fandoms. Opdagelsen af Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) i slutningen af 2010 ændrede hendes læsevaner og udvidede det antal fandoms, hun fulgte, ud over de første to. Hun har arbejdet inden for IT-branchen og for softwarevirksomheder i forskellige kapaciteter. Her har hun rangeret i alt fra teknisk support, konto- og projektledelse til oplæring, vidensbaseret administration og andre systemadministrerende roller. I 2013 bestemte hun sig for at blive frivillig som tester for at give tilbage til fællesskabet og for at få ekstra erfaring til et potentielt karriereskift. Selvom den erfaring ikke blev nødvendig, har hun fortsat nydt at være frivillig for OTW (Organisationen for Transformative Værker) ved at tilslutte sig Åbne Døre som importassistent og senere ved at blive mentor. Læs mere

Erica F.s biografi og valgprogram

Biografi

Erica F. var der, da OTW (Organisationen for Transformative Værker) blev grundlagt og deltog i nogle af de første samtaler. Efter OTW blev grundlagt, blev hun en del af Fanlore, hvor hun har arbejdet i mere end ti år. Hun har også haft en periode som Tagorganisator, og senere blev hun involveret i et projekt for fanzine-bevarelse hos Åbne Døre, hvor hun også har været frivillig de seneste par år.

Hendes online fanaktiviteter er gået fra maillister til fora til Livejournal til Dreamwidth til Tumblr til Discord, hvorimod hun har undgået Facebook, Instagram og TikTok. I 2022 tog hun sin fandom i en ekstremt retroagtig retning ved at melde sig til Fantasy Amateur Press Association, en science fiction-brevliste (breve, ikke e-mails), der har været aktiv siden 1938.

Uden for OTW arbejder hun med dokumentation og elsker sit job. Hun sidder i bestyrelsen for en anden fanrelateret nonprofitorganisation, har arbejdet på et uafhængigt forlag og har hjulpet til flere science fiction-conventions.

Hun har tendens til at blive en del af fandoms to år for sent, hvilket betyder, at hun går glip af mange af de første samtaler, og at headcanons bliver til fanon, men til gengæld er der masser af færdiggjorte lange fanfics at læse. Hun bliver næsten altid ved med at være involveret i sine fandoms; hun er stadig interesseret i fandoms, som hun elskede på Livejournal og før det. Læs mere

Tidslinje og medlemskabsdeadline for OTW-valget 2024

OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) Valgkomité har glæden af at meddele, at 2024 tidslinjen for bestyrelsesvalget nu er blevet udgivet.

Dette års valg vil blive afholdt d. 16.-19. august. Det betyder, at deadline for at offentliggøre sit kandidatur er d. 21. juni .

Som sædvanlig er skæringsdatoen for at blive medlem, så man kan stemme, d. 30. juni. Hvis du er interesseret i at stemme, så sørg for, at du har et aktivt medlemskab, når denne dag kommer. Læg venligst mærke til at kvitteringen på din donation vil blive dateret i forhold til tidszonen UTC, så hvis din donation er kvitteret efter 19:59 den 30. juni 2024, kan du ikke stemme til valget. Hvis du er i tvivl om din donation blev foretaget før deadlinen, kan du kontakte vores Udvikling & Medlemskabskomité ved at bruge kontaktformularen på vores hjemmeside og vælge “Is my membership current/Am I eligible to vote?” (“Er mit medlemskab aktuelt/Er jeg stemmeberettiget?”). Læs mere