Tidslinje og medlemskabsdeadline for OTW-valget 2017

OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) Valgkomité har glæden af at meddele, at tidslinjen for valget 2017 nu er tilgængelig.

Der har været nogle ændringer ved tidslinjen dette år. For at undgå konflikter med andre OTW-arrangementer er valget blevet flyttet til tidligere på året. Denne ændring begyndte sidste år, hvor valget fandt sted i slutningen af september, og dette år flytter vi det til august, hvor det gerne skulle være for fremtiden.

Mere præcist bliver dette års valg afholdt d. 11.-14. august.

Dette betyder, at deadline for at blive medlem, og dermed få stemmeret, også er flyttet frem. Ligesom valgets tidspunkt vil denne dato også ligge fast hvert år. Deadline for at blive medlem, så man kan stemme, er nu d. 30. juni. Hvis du er interesseret i at stemme, så sørg for, at du har et aktivt medlemskab, når denne dag kommer.

Du kan finde ud af, hvordan du bliver medlem på Valgsiden, eller hvis du allerede kender fremgangsmåden, kan du bidrage her!

Hvis du gerne generelt vil vide mere om valgprocessen, så kan du tjekke siden om valgpolitkken.

Vi ser frem til en aktiv valgsæson med en fyldestgørende kommunikation mellem kandidater og vælgere, og vi håber, at du vil være en del af den. Glem ikke at følge Valgkomitéen på Twitter og Tumblr for at følge med i de seneste nyheder!

Hvis du har nogen spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke med at kontakte Valgkomitéen.

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.