Om Valgkomitéen

Valgkomitéen har ansvaret for at afholde valg til OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) bestyrelse. Komitéen blev oprettet i midten af 2014 for at flytte valgene ud af OTW’s bestyrelse og ind i en separat gruppe og sikre, at valgprocessen på den måde er fair, rettidig og fortrolig. Teamet opdaterer procedurer, kommunikerer med OTW-medlemmer og andre komitéer om processen, hjælper kandidater med at forberede og udføre deres opgaver og afholder selve valget.

Alle medlemmer af komitéen arbejder sammen for at skabe holdånd og udføre bestemte projekter, men der er fem specialiserede stillinger, som vores medarbejdere udfylder. Det er følgende:

Kontaktperson for kandidater

Kontaktpersonerne for kandidaterne har ansvaret for udbredelse og support til valgkandidaterne. De arbejder direkte sammen med kandidaterne for at guide dem gennem deres erklæring om kandidatur og selve valgprocessen.

Kommunikationsspecialist

Kommunikationsspecialisterne er komitéens skribenter og redaktører. De forbereder offentlige nyhedsindlæg, interne beskeder og hjælper med at skrive og redigere komitéens dokumentation.

Teamkoordinator

Teamkoordinatorerne har ansvar for det administrative og organisatoriske arbejde i komitéen. De udformer procedurer, står for rekruttering, planlægger møder, er med til at udforme projektplaner og vedligeholder komitéens dokumentation.

Valgarkitekt

Valgarkitekterne udformer og vedligeholder vores valgprocedurer og -software. De udformer, opdaterer og verificerer komitéens valgprocedurer for at minimere risikoen for svindel. De rådgiver også komitéen om de bedste strategier for at bevare vælgeres og kandidaters privatliv og valgprocessens integritet.

Kandidat til formandssposten

Kandidater til formandssposten fokuserer på at lære om alle komitéens aktiviteter som forberedelse til at komme i betragtning til en formandsspost. De bruger seks måneder på at lære alles roller ved at skygge andre medlemmer og hjælpe dem med at udføre deres opgaver.

Hvis du vil vide mere eller er interesseret i at blive en del af vores team, kan du kontakte os her!