Kirsten Wrights biografi og valgprogram

Biografi

Kirsten Wright: Kirsten sluttede sig til Organization for Transformative Works – OTW (Organisationen for Transformative Værker) i 2014 som medlem af Kommunikationskomitéen efter en tidligere professors forslag. I øjeblikket modererer hun OTW’s Facebookside, såvel som vores LiveJournal- og Dreamwidthkontoer. Hun har førhen modereret OTW’s Twitterkonto, samt Fanlores Twitter- og Tumblrkontoer. Kirsten fandt organiseret fandom for første gang som ung teenager og har aldrig set sig tilbage. På forskellige punkter har fandom været en lærer og ven og er i sidste ende grunden til, at hun fandt sin karriere i amerikanske valgkampe. Hun er en notorisk fandom-hopper, men har skrevet mest for The Social Network. Hendes yndlingsgenre i fanfiction er “slice of life”. Hun har helt sikkert åbnet mere end én fanfiction med 200.000 ord efter midnat i arbejdsugen.

Valgprogram

1. Hvorfor har du valgt at stille op til bestyrelsesvalget?

Mit arbejde med OTW har givet mig stor glæde. Jeg har været en medarbejder i næsten fem år, og mit arbejde er blevet en del af min rutine. Samtidig, selvom den kan være uforudsigelig, efterlader min karriere uden for fandom mig en masse fritid. Efter nøje overvejelse har jeg besluttet, at denne tid ville være godt givet ud ved at blive mere involveret i OTW.

2. Hvilke kompetencer og/eller erfaringer ville du bidrage til Bestyrelsen?

Da jeg har arbejdet på alle vores sociale medie-platforme, såvel som medieudbredelsesholdet, har jeg en god fornemmelse for, hvilke bekymringer og spørgsmål folk har om OTW. Jeg har snakket med både journalister og fans, og jeg tror, at dette giver mig et perspektiv, som jeg kan tage med til bestyrelsen.

Derudover har jeg en meget mangfoldig baggrund. Jeg har arbejdet i mange forskellige brancher, fra bryllupsplanlægning til politik, hvor jeg har lavet alt fra research til fundraising til planlægning af arrangementer, hvilket har givet mig mange forskellige kompetencer. Jeg er også super organiseret, og min evne til at sortere og kategorisere detaljer kan være utrolig nyttig til at sikre, at vores mål nås.

3. Vælg et eller to mål for OTW, som er vigtige for dig, og som du gerne vil arbejde med under din periode. Hvorfor er disse mål vigtige for dig? Hvordan ville du arbejde sammen med andre for at opnå dem?

Mens OTW er velkendt for Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv), er vores andre projekter mindre kendte. Endvidere har mange lejlighedsvise AO3-brugere kun flygtigt kendskab til OTW, eller har slet ikke hørt om det overhovedet. Jeg vil gerne arbejde for at skabe opmærksomhed om alle OTW’s projekter, vores mål og vores vigtighed for fandom og samtidig hjælpe med generelt at skabe opmærksomhed om OTW.

Jeg fandt ikke fandom gennem den akademiske verden, men det er i sidste ende, sådan jeg blev involveret i OTW: Efter at have taget flere timer i fanstudier foreslog min professor, at jeg sluttede mig til OTW’s stab. Dette har med sikkerhed ændret min oplevelse med fandom og har ændret det fra noget at tie stille med til en legitim interesse, der er akademiske studier værdig. Jeg vil gerne hjælpe med at give dét til andre.

Førhen har jeg arbejdet som kontaktperson mellem to komitéer, hvor jeg lærte at lytte, og hvordan man sikrer, at hvert hold opnår sine mål. Jeg regner med at bringe denne erfaring til bestyrelsen på en meget større skala, og arbejde med komitéerne for at hjælpe med at nå deres mål. Jeg har fundet ud at, at små problemer har tendens til at blive overset til fordel for store mål, men ofte bliver disse individuelle problemer den største hindring. At tage sig af dem vil hjælpe organisationen som helhed have succes.

4. Hvad er dine erfaringer med OTW’s projekter, og hvordan ville du samarbejde med de relevante komitéer for at støtte og styrke dem? Forsøg at inkludere flere projekter, men fokusér endelig på dem, du har erfaring med, hvis du vil.

Jeg har brugt et helt år som Kommunikationskomitéens forbindelse til Fanlore. I den tid var jeg ansvarlig for at sikre, at de to komitéer arbejdede problemfrit sammen, og jeg håndterede al ekstern kommunikation for Fanlore.

På et personligt plan sætter jeg stor pris på Fanlores dedikation til mundtlig historie. Mens fanskabte værker ofte står på egen hånd, er der meget, der bliver glemt, om hvordan fandom blev skabt. Jeg elsker at høre historier, om hvordan fandom var før internettet kom til, især før jeg blev født.

Mens internettet er for evigt, er det også forgængeligt. Hvis det ikke var for sider som Fanlore, ville megen vigtig historie blive glemt.

Dette bringer os til Open Doors (Åbne Døre). Internettet er i teorien for evigt, men hjemmesider er ikke. Åbne Døres dedikation til at bringe fanfiction fra lukkende hjemmesider til AO3 for at bevare dem betyder, at jeg har kunne læse værker, fra dengang min egen mor var yngre, end jeg er nu.

Jeg nævnte tidligere, at mens jeg ikke er en akademisk fan, har jeg dog brugt et ikke ubetydeligt antal timer på fanstudier. Mens det ikke er noget, jeg planlægger at forfølge professionelt, nyder jeg at læse artikler fra Transformative Works and Cultures – TWC (Transformative Værker og Kulturer).

Jeg vil gerne arbejde med komitéerne bag hver af disse projekter for at se, hvordan vi bedre kan bringe dem i rampelyset. Jeg vil gerne øge bevidstheden om, at OTW er mere end AO3, og det betyder at finde nye og innovative måder at fremvise vores andre projekter.

5. Hvordan vil du balancere dit bestyrelsesarbejde med dine andre roller i OTW, eller hvordan planlægger du at overdrage dine nuværende roller for at fokusere på bestyrelsesarbejdet?

Jeg er overbevist om, at jeg vil være i stand til at fortsætte med mine primære opgaver i Kommunikationskomitéen, hvis jeg bliver valgt til Bestyrelsen. Min nuværende rolle er ganske godt integreret med mit daglige liv, så jeg kan ikke forestille mig, at det vil være et problem overhovedet.