Noémie B.s biografi og valgprogram

Biografi

Noémie B opdagede glæden ved at dele transformative værker gennem My Little Pony-fanart i de små klasser. Siden har hun brugt åndssvage mængder af tid på bogfandoms, Fiktion med Virkelige Personer og animefandoms og er nu en nonchalant K-popfan. Selvom hun ikke er en meget aktiv deltager i fandom, var hun (og er det stadig) meget interesseret i fanstudier og fanprojekter, og besluttede sig for at blive en del af OTW (Organisationen for Transformative Værker) for at give tilbage til fanfællesskabet som hele.

Hun har været Tagorganisator siden 2015 og supervisor siden 2018 og har arbejdet sammen med Åbne Døre- og Supportkomitéen. Hendes erfaringer som frivillig hos OTW har hjulpet hende med at vokse og været med at udvikle både hendes engelskfærdigheder, men også hendes evne til at arbejde i teams og vejlede andre fra tid til anden.

Uden for fandom arbejder hun som talepædagog (og uofficielt som sin egen sekretær og bogholder). Hun elsker ord og sprog og vil gerne hjælpe andre til at opleve det smukke ved at skabe, læse og dele historier. Hun tror fast på OTW’s missioner og værdier. Read More

Natalia G.s biografi og valgprogram

Biografi

Natalia Gruber er lærer og bor i Brasilien. Hun har været frivillig hos OTW (Organisationen for Transformative Værker) siden 2016 og har siddet i OTW’s bestyrelse fra 2019-2021. I øjeblikket er hun medformand for Oversættelseskomitéen, hvor hun leder et hold på mere end 250 frivillige spredt ud over hele verden, og medlem af Frivillige & Rekruttering-komitéen. Tidligere har hun også været frivillig i komitéen for Organisering af Tags og Retningslinjer & Misbrug. Read More

Michelle S.s biografi og valgprogram

Biografi

Michelle S. stødte på fandom i gymnasiet og nægtede at slippe det igen. De holder sig primært til computerspil og bittesmå bog-fandoms og skriver en masse fluffy fanfic om deres yndlingskarakterer. De er medformand for AO3 Dokumentation og har tidligere været en del af komitéen for Organisering af Tags og Supportkomitéen. Uden for OTW (Organisationen for Transformative Værker) arbejder Michelle som assisterende butikschef i en detailforretning. Read More

Heather M.s Bio og valgprogram

Biografi

Heather M. kan stadig huske den første fanfic, hun læste (og anbefaler den til alle ved enhver given lejlighed). Hun har været frivillig grafisk designer for Fanlore siden august 2019 og har været med i komitéerne for AO3 Dokumentation og Retningslinjer & Misbrug. Heather er tidligere lærer og fungerer i øjeblikket som oplæring- og pensumudvikler. Hun elsker at hjælpe folk med at forstå, hvordan de bruger Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv). I sit dagjob tackler Heather meget tekniske begreber. Hun samarbejder med eksperter om at finde den bedste måde at dele information med folk, der har brug for at forstå det. De evner inden for photoshop, som hun udviklede ved at være involveret i fandom, kommer hende ofte til gavn i hendes arbejde. Det samme gør hendes viden om HTML og CSS, som hun fik ved at skabe personlige fanhjemmesider og brugerdefineret AO3-layout. Når hun skal vælge, hvilken fandom hun elsker mest, er svaret ganske enkelt: selve fandom. Read More

2022 Tidslinje og medlemskabsdeadline for OTW-valget

OTW’s (Organisationen for Transformative Værker) Valgkomité har glæden af at meddele, at 2022 tidslinjen for bestyrelsesvalget nu er blevet udgivet.

Dette års valg vil blive afholdt d. 12.-15. august. Det betyder, at deadlinen for frivillige til at offentliggøre deres kandidatur er d. 17. juni.

Som sædvanlig er skæringsdatoen for at blive medlem, så man kan stemme, d. 30. juni. Hvis du er interesseret i at stemme, så sørg for, at du har et aktivt medlemskab, når denne dag kommer. Læg venligst mærke til at kvitteringen på din donation vil blive dateret i forhold til tidszonen UTC, så hvis din donation er kvitteret efter 19:59 d. 30. juni 2022, kan du ikke stemme til valget. Hvis du er i tvivl om din donation blev foretaget før deadlinen, kan du kontakte vores Udvikling & Medlemskabskomité ved at bruge kontaktformularen på vores hjemmeside og vælge “Is my membership current/Am I eligible to vote?” (“Er mit medlemskab aktuelt/Er jeg stemmeberettiget?”). Read More

Valgstatistik for 2020

Nu da valget 2020 er slut, glæder det os at dele statistikkerne for valgdeltagelsen med jer!

Ved valget 2020 havde vi i alt 13.369 stemmeberettigede vælgere. Ud af disse stemte 2.858, hvilket udgør 21,4% af de potentielle vælgere. Vores valgdeltagelse er lavere end ved sidste års valg, hvor stemmeprocenten var 22,5%. Vi oplevede dog en stigning i antallet af stemmer afgivet fra 2.234 til 2.858, hvilket giver en stigning på 28%. Read More