Lex de Leons biografi og valgprogram

Biografi

Lex de Leon: Lex arbejder for den amerikanske stat som IT-specialist inden for dokumentation og indholdsstyring, med særligt fokus på importering af dokumentation, migration og langsigtet fastholdelse. Han begyndte at skrive fanfiction for Valdemar-serien og har siden opsamlet adskillige fandoms, som han altid gerne vil snakke om. Han er en kompromisløst passioneret femslash-shipper, elsker at skrive fanfiction, der trækker på egne livserfaringer og fantasi, og læser enhver fic, der fanger hans blik eller handler om et par, som han elsker. Et tilfældigt besøg på Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) lige efter, der blev annonceret rekruttering til Support, fik ham til at stille op med den tanke, at hans ti års erfaring i teknisk support kunne være til stor hjælp for OTW (Organisationen for Transformative Værker). Han har en fast tro på OTW’s mission og ønsker at fortsætte organisationens arbejde i fremtiden. På en eller anden måde er en dejlig kvinde gået med til at gifte sig med ham og til altid at lytte til hans idéer til fanværker. Sammen har de to katte, en hund og en tvær fugl, der ikke kan flyve. Read More

C. Ryan Smiths biografi og valgprogram

Biografi

C. Ryan Smith: Ryans første minder om at være en del af en fandom er af at se Pokémon og Yu-Gi-Oh! i de tidlige morgentimer med sin far inden skole. Han husker at have snakket om serierne og spillene med de andre børn i klassen og at have oplevet den der velkendte følelse af kammeratskab, som vi alle føler i dag. Hvis man spørger, vil han dog pointere, at hans første rigtige møde med fandom først skete flere år senere i 2008. Det var på dette tidspunkt, at han fik internetadgang uden begrænsninger og begyndte at snakke med andre fans på for eksempel Bulbagarden og Fanfiction.net. Ryan startede som frivillig for OTW (Organisationen for Transformative Værker) under sit første år på universitetet i 2013. Af personlige årsager forlod han OTW i en periode for at vende tilbage i 2015. Han går også på universitetet igen, hvor han arbejder mod en Bachelor of Science i informationsteknologi.

Read More

Medlemmer – Tjek jeres mail for stemmevejledning

På nuværende tidspunkt burde alle berettigede OTW (Organisationen for Transformative Værker)-medlemmer have modtaget en e-mail, der linker til stemmevejledningen for 2018. Emnefeltet lød “Voting Instructions for Organization for Transformative Works (OTW) Board Election”. Bemærk, at personer, der ikke modtog denne mail, ikke er på vælgerlisten i år og vil ikke modtage en stemmeseddel. Read More