Forventninger til opførsel i valgprocessen

For at lægge op til en åben, imødekommende og positiv valgproces beder Valgkomitéen kandidater, frivillige og medlemmer om at følge disse simple forventninger under alle officielle valgaktiviteter:

  • Undgå skældsord, inklusive skældsord relateret til fysiske eller mentale handicap.
  • Respektér kønsneutralitet og præferencer for stedord.
  • Tal om kandidatens opførsel/ord, ikke personen. Eksempel: Sig “X talte ikke om Y-problematikken” i stedet for “X er ubetænksom”.
  • Brug ikke OTW (Organisationen for Transformative Værker)-værktøjer/adgang, og bed heller ikke andre om at bruge deres værktøjer/adgang til at chikanere, stalke, udspionere eller true frivillige, medlemmer eller kandidater.
  • Bland dig ikke i en kandidats kandidatur, hvis du er i en magtposition i forhold til denne.
  • Undgå at afsløre nogen. Det betyder, at du skal undgå at sammenkæde deres fan-person, navn brugt inden for OTW og/eller juridiske navn (eller andre handlinger, der kan være forbundet til disse navne), uden denne persons eksplicitte tilladelse. At afsløre nogen vil lede til fratagelse af stemmeretten eller, hvis der er tale om en kandidat, fjernelse fra stemmesedlen.
  • Bestik ikke nogen med penge, fanværker eller noget andet. Bestikkelse vil også lede til fratagelse af stemmeretten eller fjernelse fra stemmesedlen.