Natalia Grubers biografi og valgprogram

Biografi

Natalia Gruber opdagede fanfiction for første gang ved et uheld, mens hun ventede på den sidste Harry Potter-bog, og troede i lang tid, at det var en fantastisk, men isoleret idé. Heldigvis fandt hun til sidst ud af, at denne historie ikke var den eneste, og endda at fandom var et livligt, overdådigt fællesskab fyldt med fantastiske mennesker og mere fanfiction, end hun nogensinde kunne nå at læse. Hun lurede i flere år, hvor hun mest læste Harry Potter, indtil hun blev en del af Tolkien-fandom. Der begyndte hun endelig at udgive sine egne værker og at få venner blandt de andre fans, og det er også der, hvor hun stadig føler sig mest hjemme.

Til daglig er Nat engelsklærer og blev frivillig hos OTW (Organisationen for Transformative Værker) i 2016 som brasiliansk portugisisk oversætter. Et par måneder senere blev hun en del af Retningslinjer & Misbrug-komitéen og Tagorganisatorerne, hvor hun havde gode oplevelser og lærte meget mere om OTW og organisationens arbejde. I slutningen af 2017 besluttede hun sig for at blive en del af Oversætter-staben, hvor hun arbejder med at understøtte og assistere oversættere i deres arbejde, og deltager i mange flere interne komité- og ledelsesopgaver. (mere…)