Bestyrelsesudnævnelse af den sidst placerede kandidat til den tomme bestyrelsesplads

Den 14. august 2015 stemte Ledelsen om at ændre størrelse fra 9 bestyrelsesmedlemmer til 7. Før denne afstemning havde Ledelsen informeret Valgkomitéen, at kun 2 pladser ville være åbne for nye bestyrelsesmedlemmer i år. Dette er i overenstemmelse med Paragraf V, #3 af vedtægterne, som angiver, at mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal vælges årligt, og hvis Ledelsen har 7 eller flere bestyrelsesmedlemmer, skal mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmer vælges årligt.

Den 16. september påpegede Valgkomitéens formand, at vi havde mulighed for at genoplive en svindende Ledelse på grund af det overraskende antal kandidater i år (der var oprindeligt i alt 8 kandidater), da det er muligt at vælge flere end mindstekravet af 2 på et givent år. Ledelsen afviste dette med Andrea Horbinskis svar: “Ledelsen har stemt om at fastsætte størrelsen af Ledelsen til syv bestyrelsesmedlemmer. Fordi vi valgte tre personer sidste år, kan vi vælge to personer i år og næste år og nemt holde et regelmæssigt program–det samme vi holdte, før Ledelsens størrelse steg til ni.”

Senere fjernede Ledelsen Nikisha Sanders fra afstemningen. Igen protesterede Valgkomitéens formand og blev underkendt af Ledelsen. Efterfølgende trak Dan Lamson sit kandidatur tilbage.

6 kandidater stillede op til den endelige afstemning. De fik stemmer af og rangeret af medlemmerne på følgende måde:

  1. Matty Bowers
  2. Atiya Hakeem
  3. Alex Tischer
  4. Katarina Harju
  5. Aline Carrão
  6. Andrea Horbinski

Kandidaten på 5. pladsen, Aline, fik 2.89 gange flere stemmer end kandidaten på 6. pladsen, Andrea.

I dag afholdte Ledelsen et åbent bestyrelsesmøde i den offentligt tilgængelige Public Discussion-kanal. Uden at advare frivillige, medlemmer eller Valgkomitéen, at denne afstemning ville finde sted, stemte Ledelsen for, at Andrea Horbinski skulle vende tilbage til Ledelsen for at færdiggøre perioden, der ender d. 31. december 2016, som blev forladt i slutningen af 2014 af Anna Genoese. Andrea Horbinski, Margaret J. MacRae, Cat Meier og Jessica Steiner stemte for, Eylul Dogruel undlod af stemme, og Soledad Griffin var fraværende. Du kan læse en transkription af denne afstemning og de efterfølgende reaktioner gennem dette link.

I 2010 opstod en lignende situation, da et medlem af Ledelsen trak sig tilbage umiddelbart efter valget det år. Dengang valgte man, at indkalde den næstbedst placerede kandidat, Hele Braunstein, til at udfylde pladsen. Præcedens, sund fornuft og etik dikterer, at medlemmernes valg i en afstemning bør tages i betragtning og respekteres. Valgkomitéen støtter udnævnelsen af Alex Tischer til at udfylde Annas plads. Hvis Alex ikke ønsker at tage pladsen, støtter vi udnævnelsen af Katarina Harju eller Aline Carrão, i den rækkefølge.

ETA 23. november 2015: 2015 Ledelsen har taget sin afsked gældende fra d. 15. december. De vil blive erstattet af Atiya Hakeem og Matty Bowers, som vil slutte sig til Ledelsen senest d. 1. december.

ETA2 23. november 2015: På grund af disse usædvanlige begivenheder har Valgkomitéen frigivet information om rangeringen af dette års kandidater med tilladelse fra 5 af de 6 kandidater. Imidlertid er vores mål at fremme en ligeværdig og harmonisk Ledelse, og derfor har vi ikke til hensigt at afsløre disse informationer ved fremtidige valg, medmindre der igen opstår en situation, ligesom den vi oplevede i weekenden.

Dette nyhedsindlæg blev oversat af OTW’s frivillige oversættere. Vil du vide mere om vores arbejde, kan du besøge Oversættelsessiden på transformativeworks.org.